Waldorf, møgbilister og Lab-rotten Fred

Så blev det fredag og en begivenhedsrig uge er gået hen i 2. fase.

Ugen startede med, at vi fik flyttet ind i vores Waldorf Hotel Appartment på 4. sal. Det er en fin lejlighed, men vi blev alligevel lidt snydt. Modsat lejligheden vi havde fået forevist på 18. sal, er der her intet varmeapparat eller mega god udsigt, men vi er også ved at vende os til de lidt koldere omgivelser og så er her en del bedre isoleret. Desuden vil vi hellere kigge ud på hhv. en ukrudtdækket forladt kirkegård og en grå væg end Auckland Skyline… Internet-løsningen er også super tarvelig, så al brug af internet kommer til at foregå fra centralbibliotek eller Uni.

Lotte og jeg skal arbejde fra Tamaki Campus, som ligger en 7-8 km fra centrum. Vi kan heldigvis snuppe en 25 min. shuttle bus fra City Campus, som ligger 10 minutters gang fra lejligheden. Mandag havde vi vores første tur derud og således også vores første rigtige møde med offentlig transport og trafik og det går ikke stille for sig. Jeg var ret chokeret over hvor meget buschaufføren kørte som død og helvede i den gamle bus, men det gik snart op for mig, at han bare gjorde alt hvad han kunne, for at tilpasse sig trafikken. Mens der bliver skiftet mellem bundgas og bremse vender man sig til at sidde med fast greb om sæderne og blikket mod vejen. Heldigvis er det garanteret en god måde at komme i træning til adrenalin-rushes som bungee jumping – det må være lidt den samme måde hjernen skvulper rundt i kraniet ved hårde opbremsninger, så helt skidt er det ikke!

Mødet med vores vejleder Winston (hjerneforsker, lab-boss og åbenbart pumper), var dog anderledes positivt. Selvom han er en ret seriøs herre, har han masser af humor (“Seriously, what do they put in the water in Denmark!?”, med henvisning til vores højde), og virker til at have masser af tillid til vores evner.
I løbet af ugen fik vi en rundvisning i laboratorierne. Der er to laboratorier som begge tager udgangspunkt i at undersøge hjernen med Transcranial Magnetisk Stimulation (TMS) under forskellige conditions. Med en 8-tals formet spole danner man et magnetfelt omkring et område på hjernen, som altså kan stimulere neuronerne (hjernenerverne) gennem kraniet (på en ikke-invasiv måde). Alternativt kunne man fjerne et stykke af kraniet og sætte elektroder direkte på hjernebarken, men det er noget gris. Stimulerer man neuronerne i hjernens motor cortex kan man få de tilhørende perifere muskler i kroppen til at kontrahere. Fx kan man få fingrene til at bevæge sig, hvis man stimulerer rigtigt, så det skal nok blive sjovt at lege med! Forestiller mig en stimuleringssekvens, som kan få testpersonen til at klare sig vildt godt i Guitar-Hero, men så vist kommer det nok ikke ;-)

Vi fik også hilst på de andre medlemmer, som er et miks af honour-students (bachelor +1 års elitespeciale), ph.d-studerende, lektorer og doktorer, der alle har taget godt imod os. Især er lab-assistenten Fred en super flink fyr. Udover en række praktiske opgaver skal han åbenbart også være til rådighed som testperson, når udstyr skal forevises, testes eller nogen skal lave pilotforsøg, så han må igennem lidt af hvert (deraf lab-rotte). I den forbindelse kan jeg nok også se frem til at blive rekrutteret inden længe, da alle mangler unge, sunde forsøgspersoner, men så kan de skylde til når Lotte og jeg står og mangler forsøgspersoner :-) En anden lidt speciel gut er Phil, som er biomekanisk tekniker. Forestil jer en gammel mand med langt hvid hår der altid går rundt med et forvirret blik og siger ”There’s no magic here!”, mens han roder med ledninger for at fjerne støj eller lign.

Jeg fik mig desuden meldt ind i Universitetets fitnesscenter, så jeg glæder mig til at komme i gang og få indhentet det forsømte i en fart!

I morgen står den på New Zealandsk BBQ frokost og farm-besøg arrangeret for de internationale studerende. Nu er malkning af en ko ikke noget, der får mig op af stolen (man kommer vel fra landet…), men jeg ser ret meget frem til at sætte tænderne i en god omgang BBQ. Af en eller anden grund har alle de BBQ restauranter, som vi har fundet i midtbyen, været asiatiske hybrider, som mest har lignet en krydsning mellem Sushi og Kentucky Fried Chicken. Søndag ser også ud til at blive rigtig spændende, men mere om det i næste blog-inlæg!