Så er det blevet tid til at berette om næste eventyr i New Zealand! Selvom begivenhederne fandt sted fra fredag d. 22. til mandag d. 25, så var der lige en kursuseksamen, der skulle læses op på og overstås først. Selvom det primært var rart at få overstået, var det egentlig også lidt sjovt at opleve, hvordan de afvikler den slags heromme. Alting foregår en del mere striks. Eksamenslokalet blev først offentliggjort et halvt døgn før prøven, så ingen kunne plante snydenoter eller hvad ved jeg i lokalet. Inden vi fik lov at gå ind begyndte en dame (som var noget mere myndig at høre på, end de pentionister vi plejer at have tilknyttet til eksamenerne i Aalborg) at opremse reglerne og bøder forbundet med brud på disse. Tændt mobiltelefon = 150 dollars osv. Det var en (svær!) prøve uden hjælpemidler, så intet udover skriveredskaber måtte medbringes. Hayley (honour student) fortalte også, at hun tidligere havde fået gennemsøgt snotpapir for noter ved en tidligere eksamen. Så tager man det seriøst da! ;-)
Anyway, forberedelserne til sidste weekends kajaktur begyndte om torsdagen, hvor Lotte og jeg skulle forsøge at bikse mad sammen til fire dage med tre måltider, hvilket var lidt af en udfordring. Inklusiv pakning, stod det ca. på fra vi kom hjem fra forsøgene i skolen til midnat. Lige umiddelbart var vi mest nervøse for, om vi ville kunne slæbe det hele i to kajaker. Der er forholdsvis meget plads i en kajak, men det skal ned gennem de små ”dry compartment”-huller (20-30 ca. brede) som i øvrigt ikke er særligt tørre, hvis man skulle ske at vælte over.
Fredag d. 22/10
Endnu engang havde vi allieret os med Eric og Anat, som samlede os op foran Waldorf denne morgen. Deres bil var godt fyldt op da de ankom og var absolut fyldt helt op da de havde fået os med. Køreturen gik til Kaimarama Bay, hvor vores lejede kajaker efter aftale ville vente på os. Turen derop er på godt 250 km mod nord, men det sidste stykke består af 1000 hårnålesving, så i alt tager turen omkring 4,5 time.
Vi ankom omkring 14.30 og fik tømt bilen og al bagagen. Billedet herunder viser meget godt, hvor meget der er tale om! Eric og Anat begyndte straks at samle deres fold-ud dobbeltkajak, som er et ualmindeligt smart men stort og tungt monstrum, som de også havde med i bilen. Og så står der Feathercraft på dens side…
På stranden mødte vi Russell, Larraine og Gregor fra klubben, som havde arrangeret turen og taget vores kajaker med. Imidlertid var det kun min, der var ankommet og solede sig i vandkanten, men Lottes ville ankomme inden længe – det troede de i hvert fald. Herunder kan i se min kajak på den flotte strand hvor vi ventede.
Den strand på Urupukapuka, hvor vi skulle slå lejr for de næste dage, hed Cable Bay. Ved ankomst skyndte vi os at slå telt op, mens der stadig var lyst. Vi fandt hurtigt ud af, at øen var dækket af størknet fårelort, der var spredt som krymmel udover de grønne græs arealer. Udover får og flot natur var der en ret uafdækket bruser med iskold vand og et par ”hul-i-jorden-i-et-skur”-toileter, som jeg ikke lige kender fagbetegnelsen for.
Alt i alt var vi lidt ærgerlige over, at have brugt en hel dag på transport og på at vente, men det var rart at være ankommet. Jeg kunne heller ikke lade være at grine, da jeg i mørket var ved at glide i en tennisbold-formet, hård fårelort på vej tilbage fra toilettet. Desuden var det hyggeligt at sidde i læ og spise og krybe ned i den varme sovepose.
Lørdag d. 23/10
Nårh ja, vi sov på liggeunderlag. Jeg er nok lidt sart, men jeg vågnede i hvert fald med følelsen af at være blevet trampet på af en kæmpe stor ko. Helt stiv og træt i leddene. Da vi stod ud af teltet blev vi overrasket ved at blive budt på en friskstegt snapper, som Gregor havde fanget og tilberedt om morgenen. Den havde været over 30 cm lang og vejet omkring 3 kg. Det er noget af det lækreste fisk jeg kan huske at have smagt!
Vejret var blevet helt fantastisk. Vi tog af sted i kajakkerne kl. 9 for at sejle rundt om Urupukapuka. Der var massevis af små grotter og klippefremspring, som vi udforskede i kajakkerne. Herunder følger lige et billede af undertegnede i kajaken.
Begge vores kajakker var i øvrigt lavet af plastik; det er ikke helt så hurtige deres glasfiber + kævlar fætre, men de kan virkelig tåle nogle tæsk, så jeg gav den bare gas og red på bølger indimellem klipper og ind og ud af alle grotterne – det var skægt :-) Herunder kan i lige se en sådan grotte. Flot!
Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg var lidt bange for at tage billeder. Jeg havde kamera i en vandtæt taske, men var bange for at hive det frem af fare for at vælte og miste kameraet. Det var godt at Lotte tog nogle så!
Vi gjorde et stop på en strand og fik en svømmetur i solen og sad og solbadede mens vi spiste frokost. Larraine var lige henne og huske os på, at ozonlaget er tyndt (og gennemhullet som en si), så vi fik smurt nyt lag solcreme på. Herunder er et billede fra stranden, hvor jeg lige står og lejer med kajakkens flag :-)
Da dagen var ved at være ovre og vi ankom til lejren opdagede jeg dog, at min hånd var blevet helt ildrød, der hvor min lidt for korte (lånte) sprayjacket ikke dækkede. Tror faktisk aldrig at jeg er blevet skoldet på hænderne før, men selv i skrivende stund kan det tydeligt ses (se billedet i bloggens galleri).
Om aftenen kunne vi spise sammenskuds-aftensmad med de andre fra klubben. Vi kunne se delfiner springe op ad vandet i det fjerne og senere svømmede en sting ray helt ind til vandkantet for at agere mad-støvsuger, hvis der skulle være nogle rester. Da det blev mørkt og stjerneklart fik vi også pandekager, så der manglede bestemt ikke noget!
Søndag d. 24/10
Fra morgenen tog vi ud på endnu en lang kajakdag omkring Urupukapuka og dennes mange søster-øer. Vandet var fuldstændig stille og spejlblankt i morgentimerne, så vi kunne se bjergene og fuglene spejle sig i vandet mens vi lydløst gled af sted og udforskede. På vores tur mødte vi en super nuttet sæl, som vi kunne sidde og kigge på i 5 minutter, mens den svømmede frem og tilbage og hyggede sig med at fange små fisk.
Endnu engang var det en fantastisk dejlig dag med masser af grotter og godt vejr. Herunder har jeg lige smidt endnu et billede ind, af den flotte natur vi konstant mødte på sejladserne.
Mandag d. 25/10
Fuglene havde sunget om, at det ville være den første aften på underlaget, der ville være den værste, men sarte mig var stadigt helt ødelagt, da jeg efter tredje nat steg ud af teltet. Alligevel kunne vi sidde og nyde noget morgenmad mens der kom liv de sidste steder i lejren. Og så skete det, at jeg fik øje på dagens første delfiner i horisonten. Hver dag havde vi set delfiner fra stranden, men havde ikke kunnet time det med en sejlads. Vi kunne ikke rigtig beslutte, om vi skulle smide alt hvad vi havde i hænderne og storme af sted i kajakkerne, men efter at have siddet og været ubeslutsom i 4-5 minutter endte vi med, på Larraines opfordring, at skynde os derudaf alligevel. Jeg fik fyret Lotte af sted fra stranden i hendes kajak og skyndte mig ud i min egen. Fra stranden tempopadlede vi for at nå ud til dem, men de svømmede bare alt for hurtigt. Da jeg endelig gav op så vi pludselig, at der kom et hold delfiner mere fra den samme retning, som de andre var kommet. Igen padlede vi i fuld fart ind imod dem. Da vi kom inden for 25 meter begyndte jeg dog at tænke på, at det nok ikke var allersmartest at have kollisionskurs med dyrene, så jeg vil tro, at det tætteste jeg nåede var 7-8 meter, men sikke et syn! Alle delfinerne på nær én så også ud til at være fuldvoksne så vi har at gøre med en 2-3 meter lang 200 kg tung fisk, som svømmer i fuld fart og springer op ad vandet med et ordentligt plask og en kæmpestor hale. De var nok på fuld fart hen og finde morgenmad. Det var en hel vild oplevelse at være så tæt på dem helt nede ved vandet, selvom det kun var for en kort stund!
Resten af dagen brugte vi på at udforske den store Urupukapuka, som bød på nogle fantastiske udsigter. Se f.eks. billedet herunder
Vi mødte også mange af fårene på gåturen, som dog var ret bange for os – dog ikke bange nok til ikke at kunne skide færdig først. De nysgerrige lam var dog klar på at posere for kameraet, i hvert fald indtil deres mor gjorde dem opmærksomme på, at nu skulle de videre. Se billede herunder.
Efter rundturen fik vi pakket vores ting færdige og sad og slappede af i skyggerne, indtil kl. blev 16 og vi sejlede tilbage mod Kaimarama Bay. Vi fik fyldt bilen og køreturen hjem var lang og klemt, men fordi klokken var blevet så mange, undgik vi de kilometer lange trafikkøer, som var blevet forudset ville opstå på vejen til Auckland. Næsten alle havde været af sted på den forlængede weekend, som sluttede med Labour Day om mandagen. Da vi ankom var kl. 21.30 og vi kunne lige overskue at få smidt en masse affald i kælderskraldespandene og sat en voldsom masse bøtter i blød inden det blev sengetid.
Det var en helt fantastisk tur. Vejret havde været bedre end man kunne have håbet på i et land som New Zealand! Bay of Islands er et af de smukkeste steder i verden at sejle kajak og at vi fik set så mange forskellige dyr, var bare en ekstra bonus! Jeg sidder lidt med følelsen af, at kajakoplevelser nok er blevet max’et ud på denne her tur. Det bliver i hvert fald svært at slå, selvom vi også ligger vejen forbi Abel Tasman på Sydøen på vores rundrejse i december. Vi får se, om det rent faktisk kan blive endnu bedre.
I hører fra mig, når det næste gang bliver tid til nogle oplevelser og billeder, der skal lægges op :-)
Krammer fra Brian
Ingen kommentarer:
Send en kommentar