Havnerundfart, Minus 5, Karneval i Auckland og dykkergenopfriskningskursus!

31/10:

Denne søndag mødtes Lotte og jeg med tyskerne ved havnen, for at tage på rundfart i Auckland havn. Inden den lille katamaran sejlede, kunne vi stå og nyde synet af de svedende løbere, som på denne dag havde kastet sig ud i en ½ eller hel maraton. Vi så bl.a. en løber klædt ud i fuld Star Wars Clon Soldat rustning + kæmpe stor laser gun. Da jeg senere gengav fænomenet ved et frokostbord med de andre hornour students var de dog ikke overraskede. Det er åbenbart en ret normal ting at gøre hernede. Én af Chelseas veninder løb fx en ½-marathon iført et kæmpe stort humlebi-kostume! ”Everybody does it!” What!?

På billedet herunder kan ses Auckland havn, som vi forlader den på 360 ”Discovery’s” katamaran.

Rundfarten bestod af 1½ times sejlads i havneområdet samt de nærliggende øer. Vi gjorde et kort 10 minutters stop ved vulkanøen Rangitoto som også kaldes The Big Baby, fordi den kun er 600 år gammel. De følgende to billeder af taget fra netop Rangitoto.

Herunder gør Ivonne klar til at posere sammen med kæresten Dominik.

Vejret var helt igennem herligt og gav et godt indblik i, hvorfor Auckland kaldes City of Sails. På billedet herunder kan man se, hvorfor Auckland kaldes City of Sails med de tusindvis af lystbåde, som storbymenneskerne tager en tur i, når de skal koble af i weekenden.

Selve rundfarten inkluderede en ekstra tur til byen Devonport, som ligger et smut over vandet nord for Auckland. Det er en mere stille og rolig landsby-agtig del af Auckland, hvor vi kunne strække benene og trave et smut op af Mount Victoria, som kan ses på billedet herunder.

Devonport-besøget blev afsluttet med et besøg i en kaffebar, som alle andre end mig blev enige om virkelig lavede noget rigtig dejligt kaffe :-)

Den efterfølgende uge var der fuld tryk på dataopsamlingen, hvor vi også havde fået overtalt Nikolaj til at tage fri fra sit eget travle projekt og ligge hjerne til noget TMS. Han var super nem at hotspotte, sagde Lotte, og signalerne var rigeligt store nok, til at vi kunne bruge dem.

4/11: Minus 5 Bar

Denne torsdag havde vi aftalt at tage på bar og restaurant med en masse tyskere. Baren hed Minus 5 og slog sig på at være: ”Definately the coolest experience in Auckland”…

Konceptet er, at baren befinder sig i et rum, hvor temperaturen er … minus 5. Inden vi kom ind blev vi iført nogle store, varme futter, en kæmpe vinterfrakke og handsker, så vi kunne holde varmen. Indenfor er alt lavet i is! Væggene, baren, stolene, drinksglassene og så er rummet pyntet med is-skulpturer, som bliver skiftet ud engang hver 6-8 uger, hvor en skulptør skærer noget nyt ud af de nye isklumper, som er lavet af vand importeret fra Canada. Det var en sjov og anderledes måde at nyde noget alkohol på og var en god start på en hyggelig aften, hvor vi spiste ved havnefronten.

Vi måtte ikke selv tage billeder derinde, så vi købte dette ene billede, som blev en ret tarvelig kvalitet på udprintet. Øverst fra venstra ses Dominiks ven og Christian. I midten fra venstre side ses undertegnede, Dominik, Ivi og Thomas efterfulgt af Lotte nede forrest.

Dagen efter om fredagen var vi til druk ovre hos Wine Science ude ved Tamaki Campus. Al vinen smagte rigtig godt, selvom jeg nok ikke ”nød det som en akademiker” sådan som de bad os med et glimt i øjet. Vinen var blevet dyrket på Waiheke, som er en stor ø ud for Auckland, hvor der dyrkes masser af rødvin (især af den meget dyre slags) og også hvidvin (Savignon Blanc), som vist nok er ret kendt ude i verden.

Jeg nåede lige at blive ret pjattet af alkoholen inden vi gik derfra med Alice og Florent, så busturen hjem var en del sjovere end normalt :)

6/11: Karneval i Auckland

Sammen med Ivi tog Lotte og jeg til karnevallet, som egentlig ikke var særligt opreklameret i Auckland. Faktisk var det svært at finde info om, hvor og hvornår det foregik, hvilken et er noget af en forandring ift. karnevallet hjemmer i Aalborg, som jo bare er kæmpestort. Det viste sig heller ikke at være en særlig stor begivenhed, selvom der var rigeligt plads på hestevæddeløbsbanen, hvor begivenheden blev afholdt. På en lille scene i centrum blev der holdt taler af repræsentanter for forskellige kulturer som blev fuldt op af en optræden. Der var Maori-taler, sang og en god gang haka (krigsdansen). Der var indere suppleret med en ”walk of the elephant”-dans, kinesere suppleret af to dansende drager (med menneskeben) og også nogle latinamerikanske dansere og en maori rapper som gjorde hvad han kunne for at være så gangstah som muligt, selvom alle folk begyndte at gå da han var ca. halvvejs i akten. Dog blev hendes ho stående, så han lige kunne give et shoutout til hende engang imellem ;-)

Et af de sjovere indslag var et fåre-ræs, hvor en 5-6 får havde fået påklistret en farvet rytter, så man kunne sætte penge på, hvilken ”rytter”, der kom først i mål. Fårene kan ses på billedet herunder

Udover en hel masse boder med mad og billigt spræl blev klokken endelig 12, så paraden kunne gå i gang. Der var 10-12 grupper, som varierede meget i udklædning og fremførelse. Nogle af grupperne var super gode. Jeg har valgt to billeder ud her, men som altid kan i se mange flere i galleriet. Damerne herunder var fra Uruguay.

Havfolkeorkestret herunder var fra Auckland og var nok dem, jeg synes leverede det bedste musik.

Vi tog hjemad igen ved 2 tiden, for at få lavet noget mere på projektet. Det vides ikke, om karnevallet blev super meget federe efter vi gik, men lige umiddelbart kunne det ikke helt hamle op med forventningerne til en storbys karneval, vil jeg sige :-)

10/11: Genopfriskningskursus i dykning

Jeg havde fået at vide på mail, at det nok var en god idé at dreje ind forbi Global Dives dykkershop og prøve alt udstyret, så vi vidste hvilke størrelser, jeg skulle have med på turen til Poor Knights d. 12.-14. november. Da jeg havde prøvet alt udstyret blev vi enige om derinde, at det nok var en god idé lige at få taget et genopfriskningskursus, når nu det var 6 år siden jeg havde dykket sidst. Fordi jeg skulle med på den store dykkertur var det i øvrigt gratis, så der var ikke rigtig nogen grund til ikke at gøre det.

Jeg ankom ved klubben kl. 5.30 og hjalp med at pakke udstyret samt hilste på de to andre, som ligeledes skulle have en genopfrisker. Derfra gik turen til Newmarket svømmehal, hvor vi kunne få lov at svømme rundt nede på bunden, mens konkurrencesvømmere trænede og pensionister flød frem og tilbage. Det var enormt varmt at få en våddragt på derinde, men ligeså snart vi kom i vandet blev det meget tilpas.

Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en rigtig god idé med en genopfrisker! Jeg havde slet ikke overblik gennem dykkermasken og det var rigtig svært at få styr min bouyancy (styring i vandet) iført våddragten. I Australien dykkede vi blot i tynde dragter, som skulle beskytte mod solen og på ingen måder bidrog til opdriften. Jeg fik desværre ikke taget kamera med den aften – øv øv.